NYHEDER

Vellykket pilotprojekt med glasuldsgranulat: Lige så godt og dobbelt så hurtigt
By Knauf Insulation on april 09, 2020

Skanska har gennemført et pilotprojekt med isolering med glasuldsgranulat af 144 nybyggede lejligheder i Flatås Park i Högsbo uden for Göteborg.

Et meget vellykket projekt ifølge produktionsleder Magid Manzouri, som også isolerer med glasuldsgranulat i det netop påbegyndte projekt Landevi gårdar i Landvetter centrum med 102 lejligheder.

– Tidsbesparelsen er en af flere store fordele. At isolere med glasuldsgranulat går dobbelt så hurtigt.

Flatås Park er et omfattende fortætningsprojekt, hvor flere bygherrer bygger nye boliger i Högsbo. En af dem er Robert Dicksons stiftelse, som for nylig færdiggjorde 144 lejligheder i lamel- og punkthuse. Totalentreprenøren Skanska valgte i samråd med bygherren at anvende glasuldsgranulat som et pilotprojekt og hyrede Sjömarkens Isolering, der blæser Knauf Insulations Supafil Frame.

– Jeg har rapporteret pilotprojektet til Skanskas distrikt, og vi er meget tilfredse. I vores nye projekt, Landevi gårdar, har vi anbefalet bygherren Förbo at bruge glasuldsgranulat, og vi vil benytte Sjömarkens Isolering igen, siger Magid Manzouri.

Erfaringerne fra Flatås Park, hvor Skanska har bygget fire lamelhuse, er ifølge Magid Manzouri udelukkende positive. Sjömarkens Isolering blæste 18,5 centimeter glasuldsgranulat i udfyldningsvæggene og 40 centimeter glasuldsgranulat på lofterne.

– Vores test viser, at isoleringen bliver lige så god som med traditionel isolering.

Når det grundlæggende krav er opfyldt, giver valget af glasuldsgranulat bare en række fordele, hvor tidsbesparelsen er den vigtigste.

– Hele processen med at isolere et hus – sætte plastik på, tape og blæse ulden – tog cirka to uger. Med traditionel isolering havde det taget 4-5 uger. Når det går hurtigere, bliver byggeomkostningerne også lavere. Alt i alt sænker vi omkostningerne til isolering med 20 procent, når vi bruger glasuldsgranulat, siger Magid Manzouri.

For Skanska og byggebranchen i øvrigt bliver miljø- og klimaspørgsmålet stadig vigtigere Også her er der fordele ved glasuldsgranulat.

– Med glasuldsgranulat undgår man næsten spild fuldstændigt. Arbejdspladsen bliver behageligere, men først og fremmest sparer man ressourcer og materiale.