Tvivlen blev afløst af overbevisningr

Tvivlen blev afløst af overbevisningr
Vemb

Kommunens repræsentanter var lidt skeptiske over for metoden med granulat. De blev dog overbevist om fordelene ved Supafil Frame fra Knauf Insulation – og i dag er de selv overbeviste.
– Vi kan især se en fordel i granulatets evne til at blive pakket mellem bjælkerne og den brede stolpekonstruktion, man anvendte under opførelsen. Når man bruger traditionelle isoleringsplader, er der altid en risiko for, at der opstår kuldebroer i konstruktionen, siger projektleder Michael Krabsmark Kamp og energirådgiver Per Kristensen.

Børnehuset Krudttønden i Vemb var slidt og egentlig ikke egnet til børneaktiviteter. Det ville blive dyrt at bygge om, og til sidst blev kommunen og forældregruppen enige om at bygge helt nyt. I midten af september sidste år begyndte byggeriet under ledelse af Kenneth Skov, arbejdsleder hos entreprenøren Tømrer- & Snedkermester Torben Frandsen.
– Miljø- og sundhedsaspekterne var vigtige, fordi det var en daginstitution, vi skulle bygge. Vi valgte Knauf Supafil Frame som isolering i væggene af flere grunde. Supafil Frame er virkelig nemt at arbejde med, det klør ikke og indeholder ingen sundhedsskadelige bindemidler eller giftstoffer, som kan udledes i luften på sigt, siger Kenneth Skov og fortsætter:
– Hurtigheden er også vigtig. På netop dette byggeri kunne to mand sætte fiberdugen op på en dag, og derefter brugte vi ca. 1½ dag på selve indblæsningen af isoleringen. En mand føder maskinen med materiale, og en anden blæser materialet ind gennem dugen. Hvis man havde anvendt traditionelle isoleringsplader, ville det samme arbejde have taget to mand en uge at sætte op.

Bedre resultater

Ifølge Kenneth Skov bliver arbejdet derudover bedre udført.
– Det bliver bedre og mere præcist, især i vanskelige områder, hvor Supafil Frame selv pakker sig rundt om detaljer. F.eks. i forbindelse med rør, hvor man normalt ville være nødt til at skære isoleringspladerne til i hånden – det giver en dårligere pasform og derfor også en dårligere isoleringseffekt.
Faktum er dog, at kommunens medarbejdere – daværende projektleder Michael Krabsmark Kamp og energirådgiver Per Kristensen – var usikre på, om de teoretiske fordele ved granulaten  kunne indfries af den praktiske håndtering.
– Vores tvivl bestod i, om processen reelt kunne håndteres tilfredsstillende i praksis på en byggearbejdsplads.
– Vi er tilfredse med resultatet og vil nu holde øje med energiforbruget i huset for at være sikre på, at det holder, hvad det lover. Men vi tror helt klart, at produktet har sine fordele ved lette byggerier, hvor man bruger en bred stolpekonstruktion, der skal fyldes med isolering.

Certificerede

Ifølge Torben Frandsen er det produktet Supafil Frame i kombination med korrekt håndtering, der er nøglen til succesen.
– Der er mange forskellige producenter på markedet, men vi ville specialisere os inden for et produkt og har været på uddannelse for at blive certificeret som Knauf Insulation Partner. På den måde har kunden garanti for, at arbejdet bliver udført fagligt korrekt og i overensstemmelse med Knauf Insulations anvisninger, siger mester Torben Frandsen.
I slutningen af marts kunne børn og medarbejdere overtage det nybyggede hus, og Helle Schrøder, pædagog og leder af daginstitutionen Krudttønden, er meget tilfreds.
– For os var det vigtigt, at man byggede under hensyntagen til børnene, og sådan blev det også.

Products used