”Glasuldsisolering åbnede dørene til et helt nyt marked”

By Knauf Insulation on december 11, 2020

Da Norrbottens Miljöisolering i 2019 fik en forespørgsel om en større opgave, var de hurtige til at omstille sig. Naturligvis skulle virksomheden møde fremtiden med en øget portefølje. De begav sig ind i glasuldens verden, og det har de bestemt ikke fortrudt.

Christian og Robert Hansson har ledet Norrbottens Miljöisolering sammen med Erik Larsson siden 2018. Miljøet har altid været et indlysende fokus i virksomheden. Gennem årene har den tidligere familievirksomhed næsten udelukkende arbejdet med cellulose-isolering. Glasuld fremstilles af genbrugsglas, helt i tråd med virksomhedens miljøtænkning, og det åbnede op for nye muligheder.
 

Det begyndte med et sygehus

Tidligere var projekterne mange, men som regel af mindre karakter. Takket være en forespørgsel fra NYAB AB om at agere samarbejdspartner ved ombygningen af sygehuset Sunderbyn i Luleå fik man nu chancen for et betydeligt større projekt. Et projekt, hvor glasulden var det indlysende valg. Norrbottens Miljöisolering tog dermed et stort skridt ind på et helt nyt marked. 4000 nye kvadratmeter med Knauf Insulation Supafil står nu færdigisoleret.
 

Fra cellulose til glasuld

- Sunderbyn er vores første store projekt, hvor vi har installeret glasuld. Vi har lang erfaring og er markedsførende, når det kommer til sprøjteisolering med blandt andet cellulose. Med Knauf Insulation i ryggen blev det nu endnu mere indlysende at gå op i gear og tage skridtet ind på et nyt marked. Fortæller Christian Larsson.

Og projektet har skabt ringe i vandet. Nu vælter forespørgslerne ind. Selvfølgelig kan virksomheden følge med. Ved at sprøjte med glasuld bliver arbejdet både hurtigt og omkostningseffektivt.

- Ja, vi vokser i overensstemmelse med vores plan, fortsætter Robert, og Christian nikker samstemmende. Vi regner med en fordobling af vores omsætning inden 2021 takket være de muligheder, vi ser nu, siger han.
 

Vokser, så det knager

Virksomheden har i dag fem fuldtidsansatte og forventer at vokse med et team (2 personer) om året i de kommende år. Alt lige fra husproducenter til skoler og daginstitutioner indgår i nye projekter i den nærmeste fremtid. Takket være et større marked med et øget repertoire har virksomheden altså brug for flere teams og ansætter i stor stil. Et lille lysglimt i en verden, hvor mange brancher tvinges til det modsatte.

- Vi har en logistisk set god geografisk placering, som hjælper os. Oplandet er stort heroppe, og vi arbejder hele vejen fra Skellefteå til Kiruna. Det gør os fleksible, og med vores nye bredde kan vi tilbyde vores tjenester til endnu flere, afslutter Christian.

Med Knauf Insulation i ryggen blev det nu endnu mere indlysende at gå op i gear og tage skridtet ind på et nyt marked

Lösull