Acoustic fjerner uønskede lyde

By Knauf Insulation on december 03, 2020

Der stilles stadig højere krav til bygningers lydisolerende egenskaber. Derfor lancerer Knauf Insulation lydabsorberende formstykker og ruller på det skandinaviske marked.

– Knauf Acoustic formstykker og ruller er lette at installere og er udformet, så de fungerer optimalt til standardinstallation af både stål- og træskillevægge i indervægge, siger Kenneth Ingemarsson, teknisk chef hos Knauf Insulation Skandinavien.

Ifølge World Health Organisation, WHO, bliver halvdelen af befolkningen i Europa forstyrret af uønskede lyde i deres boliger. Det kan være larm udefra, fra naboer eller selve bygningen, f.eks. lyde fra vand og afløb.

– Og hver femte indbygger i Europa får jævnligt forstyrret søvnen af uønskede lyde, siger Maro Puljizević, projektleder i Knauf Insulations centrale forsknings- og udviklingsafdeling i slovensk Škofja Loka og ekspert i akustik.

På det seneste er der kommet mere fokus på larm og uønskede lyde, både i hjemmet og på arbejdspladsen, siger han.

– I mange år har man fokuseret på isoleringen for at spare energi og penge. I de seneste år har opmærksomheden rettet sig mod brandbeskyttelsesegenskaber. Nu ser vi en voksende interesse for isoleringens akustiske egenskaber. Hvorfor? Markedet – i sidste ende de, der bor og arbejder i bygningerne – kræver det.

”Secret of acoustic”

Knauf Insulations lydabsorberende formstykker og ruller, Acoustic, er designet til standardinstallation af stål- og træskillevægge og er derfor tidsbesparende ved installationen.

– Ved dimensionering af lyd er det vigtigt at følge myndighedernes krav, siger Kenneth Ingmarsson.

Acoustic er fremstillet af glasuld med ECOSE® Technology som bindemiddel. Men resten er, som Maro Puljizević siger, ”secret of acoustic”.

– Gode akustiske egenskaber har så mange parametre: densitet, fiberens struktur, hvordan fibrene væves sammen, mængden af bindemiddel og meget mere. Desuden skal produkterne være lette at arbejde med og fungere optimalt med de øvrige dele i konstruktionen.

Support hele vejen

Også Kenneth Ingemarsson mærker en øget interesse for akustik i forbindelse med nybyggeri, ud over de allerede høje krav til varmeisolering, brandbeskyttelse og miljøhensyn.

– Derfor tilbyder vi teknisk support hele vejen fra design af bygningen til den endelige installation af vores produkter. På den måde garanteres fuld funktionalitet, også når det gælder akustik.

Værdien af teknisk support fremhæver også Maro Puljizević.

– Små fejl ved installationen kan få store negative effekter på funktionen, og derfor bidrager vi gerne med vores ekspertviden.